Nogle gange skal man bryde med noget sikkert og vant, for at udvikle sig.
Og når man vælger at gøre det i selskab med 4 andre musikere, må man også give afkald på den fulde kontrol, for at finde et nyt og uvant udtryk.

Med andre ord har jeg, som sagt, spillet jeg min sidste L.O.C. koncert i lang tid.
Og er istedet blevet medlem af et band ved navn “Selvmord”.
Kort sagt består Selvmord af Rune Rask, Andreas Duelund, Jonas Vestergaard, Emil Simonsen og mig selv.

Men istedet for at skrive en hel masse lige nu.
Vil jeg hellere lade musikken tale for sig selv, og forhåbenligt vinde sit eget indpas.
Så hvis du trykker lige her kan du høre 1 singlen “Råbe Under Vand”.

Imorgen (lørdag) mellem 15.00 og 16.00 gæster vi iøvrigt MusikNu på p3, til en hurtig snak om;

Tilblivelsen af Selvmord, det nye udtryk og 1. singlen “Råbe Under Vand”, der desuden kan findes på itunes allerede på mandag.

jeg håber i forelsker jer ligeså meget i den her musik, som jeg selv har gjort.

-Liam
(En femtedel af Selvmord)

Det er vel nærmest tradition blandt folk, der bilder sig selv ind at de er ved at udrette noget stort, at dokumentere det.
Og en stangvissen hiphopper er ingen undtagelse.
Så da jeg de sidste par dage har forsøgt at få lidt styr på uåbnede flyttekasser (hvorfor har man altid sådan nogle stående?), blev jeg overdænget af gamle DV-Bånd.
Man skulle næsten tro at jeg havde haft et videokamera spændt fast i panden mellem 2002 – 2005.
Ihvertfald sidder jeg nu i det dilemma at jeg enten kan gemme dem væk igen, og forhåbenligt grine af dem om 10 år.
Eller brænde dem og slippe for mulige pinlige episoder senere i livet.
Tror det bliver en 50/50 ting jeg er ude i.

Et enkelt af båndende syntes jeg dog var interessant.
Men det er måske endnu engang bare mit egocentriske selv der syntes det.
Båndet indholder en masse indspilninger fra Cassiopeia pladen, noget som ikke overraskende forgår i et studie.
Og det er jo begrænset hvor morsomt sådan noget er at kigge på for andre end de medvirkende.
Der bliver skrevet og indspillet tekster i et temmeligt anonymt miljø.
Men for mit eget vedkommende er der dog et lag til.
For optagelserne starter i Los Angeles, hvor jeg i selskab med U$O og min manager, er i studiet med produceren Bosko.
Vi lavede demoerne til “Min Tilstand” og “Læg Den Hater Ned” i det amerikanske, inden vi tog hjemover og gjorde dem færdige.
Noget der ,tiden tro, forgik i en habil men rutineret brandert.
Optagelserne slutter dog med at jeg er i Black Tornado studierne på Refshale øen med Bai-D og Orgi-E.
I fuld gang med at lave “Hold Din Kæft Og Se Godt Ud” og “Klub 27″.
Og dette i en nyfundet tilstand af ædrulighed.
Ved senere gennemlytninger, har jeg tit syntes at Cassiopeia var en noget ret rodet plade.
For der er både drik-din-hjerne-ud-part-100 i form af “Få Din Flask’ På”.
Og nøj-hvor-har-jeg-det-meget-bedre-nu-sangen “Du Gør Mig…”.
Men måske det er meget logiskt, når pladen både indholder slutningen på en 7 år lang druktur, og starten på en seriøs omgang afgiftning med dertilhørende tanker.
Så påtrods af at udtrykket er rodet, og produktionerne fra 5 forskellige producere, betyder pladen ret meget for mig.
Lidt ligesom at det virker forkert at stå og synge drik din hjerne ud, når man ikke har rørt alkohol i 4 år, men samtidigt er stolt over ens tidligere udrettelser.
For jeg har jo lavet det mens jeg tænkte sådan.
Så lige præcist det DV-bånd tror jeg ikke ryger på bålet.
Dele af det ryger istedet op her.

Så må jeg se om der er flere musikrelateredet (og ikke inkriminerende) optagelser der er værd at smide op senere.

Ses om lidt!

-Liam.

Før i tiden (i 80′erne da det kasettebånd var tilsvarende mp3 formatet) solgte man mange plader og tjente penge på det.

Dengang var koncerter og merchandise mere en form for reklame end en indtægtskilde.

Det syntes pladeselskaberne jo var fint da de kun fik penge for pladesalget.

Idag (hvor branchen har været for langsom til at udnytte mp3 formatet) sælger man en tiende del af de plader man gjorde i 80′erne.

Mens koncerter og merchandise er blevet den eneste indtægtskilde en artist har.

Det syntes pladeselskaberne ikke er særligt fedt, da de stadig kun får penge for pladeslaget.

Derfor findes der kun meget få artister der står ved siden af pladeselskabet og råber “musikbranchen går af helved til – vi er i krise!!”

For de eneste der i krise er pladeselskaberne.

Kunstnerne lever ligeså godt/skidt som før.

Derfor kan jeg ikke lade vær at smile når mere end 30000 folk har været et smut forbi og download Nyt Fra Vestfronten 3.

For havde der været tælling og certificereing på gratis downloads, var lortet jo gået platin.

Ja måske er det ligefrem fremtiden at smide plader ud gratis!?!

Det findes der sikkert et par pladeselskabs folk der ikke syntes er en god ide, men man kan jo ikke altid have ret.

(medmindre man ejer rettighederne, hvilket de selv samme pladeselskabs folk oftes har..)

Så måske fuldstændig gratis musik ligger endnu et stykke ude i fremtiden.

Men det skal jo ikke holde en fra at lave noget mere musik.

Og når der alligevel findes en kort og hurtigt mixtape version af ørets ørehænger.

Så kunne det da være sjovt at hive ophavsmanden ( i dette tilfælde ophavskvinden) i studiet og gøre det hele gennemført.

Det færdige resultat kan findes på Itunes og radioen fra på mandag.

Så kan jeg jo kun håbe at min egen snak om gratis musik endnu ikke bider mig i røven.

Ellers kan Nyt Fra Vestfronten 3 – part 1 stadig stjæles uden konsekvenser lige her!

God torsdag!

-Liam.